00
Turnering » Turneringsregler


Turneringsregler

Regler ved turneringer

Tilmelding
Tilmelding med handicap og medlemsnummer skal ske på tilmeldingslisten i klubhuset eller via Golfbox. Meldes der afbud, efter at startlisten er lavet, skal der altid betales matchfee, som vil blive opkrævet. Skyldig matchfee skal betales før der kan deltages i turneringer igen. Hvis afbud skyldes særlige omstændigheder, tilbagebetales matchfee. Anmodning om tilbagebetaling skal ske til bestyrelsen. Eftertilmelding accepteres, såfremt der er ledige pladser undtaget i Klubmesterskaberne.  Afbud og eftertilmelding skal ske til sekretariatet. Max. deltagerantal ved start på flere huller er 100 (der suppleres dog op til firebolde).
 
Starttider
Det tilstræbes, at der søn- og helligdage startes kl. 09.00. Lørdage startes der kl. 13.30. Undtagelser vil være angivet i turneringsprogrammet. Banen er lukket 30 minutter før turneringsstart. Scorekort skal afhentes senest et kvarter før starttid. Ved ankomst til startstedet inden for 5 minutter efter den fastsatte starttid idømmes to straffeslag i.h.t. regel 6-3. Senere ankomst medfører diskvalifikation.
Ved start på flere huller skal spillere, der er på banen, stoppe spillet 30 minutter før turneringsstart. Ved start fra hul 1 er banen åben 30 minutter efter, at sidste hold er startet.
 
Lige Scores
(Slagspil)
Ved lige scores gælder følgende:
* Scratchturneringer: Sudden death om 1. pladsen, hvis tiden tillader det. Hul 8, 9 og 18 anvendes. Afgørende for efterfølgende placeringer er sidste 18, 9, 6, 3 eller sidste hul. Hvis stadig lige - så lodtrækning.
* Handicapturneringer: Afgørende er sidste 18, 9, 6, 3 eller sidste hul. Hvis stadig lige - så lodtrækning.
* I turneringer, hvor der startes på flere huller, beregnes resultatet ud fra banens 1. hul og efterfølgende ulige huller uanset på hvilket hul, den enkelte spiller er startet på.
 
Ulovlige drivere og bolde.
Pr. 1. januar 2008 er der kommet nye regler, således flere typer drivere og bolde er ulovlige.
Listen over ulovlige drivere og bolde vil blive printet ud og sat i en mappe, der står på turneringskontoret.
Bliver turneringsledelsen gjort opmærksom på, at en spiller bruger en ulovlig driver vil den pågældende spiller blive diskvalificeret.
 
Afstandsmålere.
Det er tilladt at bruge afstandsmålere som opfylder betingelserne i henhold til de lokale regler i klubbens turneringer.

Caddie
Det er tilladt at bruge én caddie i turneringer hvor der spilles 36 huller på én dag. Alle andre turneringer er det ikke tilladt med caddie.
 
Præmier
I slagspil vil der normalt være præmier i både brutto- og nettorække. En eventuel pokal vindes af bedste bruttoscore. Der kan kun vindes i én række, og brutto går frem for netto.
I handicapturneringer spilles der i tre rækker:
A: HCP 0,0 - 16,6 (damer 16,5) - B: HCP 16,7 (damer 16,6) - 32,0 (damer 32,8) - C: HCP 32,1 (damer 32,9) – 42 (damer 43)
 
Vundne præmier skal afhentes ved præmieoverrækkelsen efter turneringen. Hvis en præmie ikke afhentes, går den videre til den næst placerede spiller i rækken; men spillerens placering bibeholdes.
 
Turneringer iøvrigt
Foruden, de i programmet anførte turneringer, spilles der i perioden april til oktober hver tirsdag og torsdag henholdsvis dame- og herreturneringer. Endvidere spilles der i samme periode begynderturneringer på onsdage (se Golfbox og aktivitetskalender for dato og tidspunkt).
 
Husk at tilmelde dig klubbens interne Carlsberg Hulspilsturnering. Der er meget flotte præmier, sponsoreret af Carlsberg Bryggerierne. Se opslagstavlen for nærmere informationer.
 
Banelukning: Se aktivitetskalender samt Golfbox tidsbestilling.
 
Dejbjerg Golf Klub, december 2012
 
Dejbjerg Golf Klub | Letagervej 1 | 6900 Skjern | Tlf.: 97350009