vis-nyhed

« Tilbage

Giv en gave for livet

Skrevet d. 12/08-2015 af: Kurt Dalgaard

Kære medlem

 

Vi har brug for din hjælp – og den gode historie er, at du selv får noget ud af det. Ud over at det forhåbentlig er en glæde at hjælpe din klub, er der også en gave fra Dansk Golf Union. Dejbjerg Golf Klub er nemlig gået med i en kampagne fra Dansk Golf Union om at skaffe flere medlemmer. Kampagnen, som hedder ”Giv en gave for livet”, skydes i gang med et åbent-hus arrangement søndag d. 30. august.

 

Din hjælp består i, at du finder én, som kunne tænke sig at prøve golfspillet og så får vedkommende med til arrangementet d. 30. august. Hvis I er forhindret denne dag, skal du bare sørge for, at han/hun kommer i gang med det begynderforløb, som starter umiddelbart efter denne dag. Hvis din ”kandidat” har tegnet et prøvemedlemskab inden 1. oktober, får du en gave fra Dansk Golf Union. Prøvemedlemskabet koster 1.200 kr. og i stedet for de sædvanlige 3 måneders gyldighed, har vi besluttet, at prøvemedlemskabet gælder helt indtil 31. marts 2016.

 

Din gave fra Dansk Golf Union, en såkaldt ambassadør-pakke vil indeholde forskelligt, som vedrører Europatour-turneringen, Made in Denmark (MiD):

·  Bagmærke fra MiD

·  Pose med tees fra MiD

·  Special access område til Made in Denmark i 2016

·  Gratis parkering ved MiD i 2016

·  Indgang til Challenge Touren i København i 2016

·  Dagsbillet til MiD i 2016

 

 Det er vigtigt for Dejbjerg Golf Klub at få flere nye medlemmer, og den allerbedste måde at få og beholde medlemmer på er gennem gode ambassadører – dvs. medlemmer, som anbefaler klubben og som tager sig lidt af de nye medlemmer. Vi står i klubben over for store investeringer i nye klippere, og for at kunne finansiere disse investeringer, er det nødvendigt, at vore indtægter stiger en smule. Billedet lige nu er desværre en lille smule faldende kontingentindtægter, så det ville være rigtig rart, hvis året kunne slutte med stor tilgang af nye medlemmer.

 

Du vil helt sikkert se kampagnen omtalt mange forskellige steder, og du vil se bannere med teksten: "Giv en gave for livet og få en Made in Denmark ambassadør-pakke" 

  

Kurt Dalgaard

Formand