vis-nyhed

« Tilbage

Ny daglig leder i Dejbjerg

Skrevet d. 27/01-2024 af: Af bestyrelsen

 

 

Bestyrelsen i Dejbjerg Golf Klub har været igennem en lang ansættelsesprocesmed rigtig mange gode og kvalificerede ansøgere til stillingen som daglig leder i Dejbjerg Golf Klub.
Vi er rigtig glade for, at vi nu kan præsentere Simon Nordborg, der fra den 1 marts er ansat som daglig leder i klubben.
Han afløser Preben Knudsgaard, som efter en fantastisk stor indsats gennem de seneste år har valgt at træde et stort skridt tilbage.
Preben har dog sagt ja til at hjælpe Simon, indtil han er kommet ind i alle de mange forskelligartede opgaver, som venter ham.
 
Vi har fået en lille hilsen fra vores nye daglige leder:
Mit navn er Simon Nordborg, og jeg er ansat som daglig leder i Dejbjerg Golf Klub fra den 1 marts 2024.

Jeg er 38 år og bosat i Skjern sammen med min hustru, og sammen har vi 3 drenge på 5, 9 og 11 år.

Jeg har været efterskolelærer i de seneste 10 år. Jeg er glad for sport og golfspillet i særdeleshed.

Jeg glæder mig rigtig meget til at møde og snakke med jer ude i klubben.