vis-nyhed

« Tilbage

Nyt fra chefgreenkeeperen

Skrevet d. 28/04-2017 af: Leif Simonsen

Nyt fra Chefgreenkeeperen

Ud fra en greenkeepers øjne, har vinteren været rigtig god ved vores bane, og der er kommet minimalt med pletter fra sneskimmel og lignende Svampearter, men foråret har derimod ladet vente på sig, for med sin kulde og blæst, er der ikke kommet optimalt vækst i græsset, til at hullerne er blevet helt lukket på greens.

Vi har her i foråret taget jordprøver af greens, da flere ikke kunne leve op til den standart, jeg mener de skal have, men det viste sig faktisk, at alle greens var inden for de rammer, som forskrifterne siger, selv om jeg havde en fornemmelse af at specielt 3. green ville give et udslag. Vi giver nu 3 green lidt mere årvågenhed, og prøver med nogle nye produkter, og håber at vi kan få den op på niveau med de andre.

Vi var i greenkeeperstaben, megen stolte af vores greens sidste år, men jeg føler dog at vi stadig kan hæve dem til et endnu højere standard, så vi prøver i år med en ny gødningsleverandør, som vi tror kan levere et produkt, der kan tilfredsstille vores krav. Gødning til den kommende sæson, vil være i flydende form, så vi bedre kan lave en ensartet spredning og bedre virkning.

Et af vores store problemer på fairways, er bevoksningen af Bellis som breder sig, og som vi gerne vil forsøge at bekæmpe med et nyt sprøjtemiddel ”Primus” som er det bedste godkendte middel der er på markedet. Vi vil tage de mest bevoksede fairways i første omgang, da det er et dyrt produkt, og giver et højt belastningstal på miljøkravene. Vi forventer at gå i værk start/medio maj.

De nyetablerede bunkers, på hul 3,8 og 9 er en del af spillet, selv om det kan være svært at se, men er utroligt svært at sætte pæle op så det er forståeligt for alle.

Selvom væksten endnu ikke er på sit højeste, mener jeg at banen står fint og indbydende, og ingen grund til lempelser, så fra og med den 1.5.2017 skal der ikke længere lægges op på fairways.

 

Chefgreenkeeper

Leif Simonsen