vis-nyhed

« Tilbage

Premiere på Dejbjerg Masters

Skrevet d. 03/09-2023 af: Af turneringsudvalget

 

Lørdag den 2. september var der en god premiere på den nye turnering "Dejbjerg Masters" i Dejbjerg Golf Klub.

22 hold var var tilmeldt, og vejret var rigtig dejligt med flot solskin.
Der blev spillet golf fra klokken 9 til 16.30 - nogle med bedre resultater end andre.

Rundt på banen var der forskellige konkurrencer - nogle nye og nogle velkendte.
Mens der ved hul 8 var forplejning med grillede frankfurtere, brød og vand.

Der var nærmest flaget på alle par 3-hullerne, på hul 5 i andet slag, nærmest den hvide streg på hul 7, flest point på Amens Corner (hul 8-11), flest point på hul 14, hole in one-præmie på hul 18 - en el-buggie fra Golfnetwork Denmark og ikke mindst 17 kager til 17. pladsen.

Efter de 18 huller skulle holdene også spille "Bunker Battle" på træningsbanen.
Her skulle alle på holdet udføre et bunkerslag mod flaget og efterfølgende måle den samlede afstand til flaget.
Vinder-holdet fik en flot flaske vin, mens det hold, der samlet var længst fra flaget, meget passende vandt en bunkerlektion ved Protræner Mathias.

Efter runden og "Bunker Battle" benyttede mange sig af det dejlige vejr til at få en forfriskning på terrassen, mens det fælles holdscorekort blev udfyldt. Og naturligvis en snak om deres runder.

Spisning i klubhuset var klokken 19, hvor cafeen serverede en dejlig 2-retters menu.
Folk hyggede sig, og flere blev hængende nogle timer efter.

Turneringsudvalget vil gerne takke alle, der deltog ved denne hyggelige dag og rette en stor tak til vores sponsorer: Partner Revison, Søms, Golfnetwork Denmark, Protræner Mathias, Stauning Whisky, S. Sørensen Thisted og Strandbygaard.
- Vi håber, i alle vil være med til at gentage succesen første lørdag i september 2024!
 
Resultaterne var:
3 bedste total-scorer på holdet:
1.    104 POINT    IVERSEN/STEFANSEN/IVERSEN/JENSEN  (puttere)
2.    102 POINT    IVERSEN/OSTERSEN/KNAK/IVERSEN   (puder + thermo-krus)
3.    102 POINT    MELDGAARD/RASMUSSEN/JESPERSEN/JENSEN  (gavekort Golfnetwork)
4.    100 POINT    STRÆDE/HANSEN/CHRISTEENSEN/MADSEN  (paraply)
5.     97 POINT    MØLLER/PEDERSEN/ERIKSEN/KORSHØJ   (rundvisning Stauning Whisky)
6.     97 POINT    THOMSEN/MADSEN/ASTRUP/HORSTED   (vingave) 
17.                       NØRGAARD/SIMONSEN/PEDERSEN/SIMONSEN   (17 kager)
 
Amens Corner:   
31 POINT    POULSEN/OBLING/HINDBO/SCOTWIN   (whisky)
 
Bedst på par 3-hullerne:
37 POINT    HANSEN/KROGSGAARD/KRAGH/BÆKGAARD   (vingave)
Bedst på hul 14:
12 POINT    THOMHAV/STRANDBYGAARD/KRAGH/BÆKGAARD + NYGAARD/ZARP/KALLESØE/NIELSEN   (gavekort indoor golf)
 
Bunker Battle:
Bedst: 1151 METER    ØSTERGAARD/DAIGAARD/ANDERSEN/KNUDSEN  (vin)
Sidst:  4911 METER   SIMONSEN/CHRISTIANSEN/SIMONSEN/JENSEN   (fælles bunkerlektion)
 
Nærmest flaget:
HUL 3    2,74    KIS STEFANSEN  (hyggespreder)
HUL 4    2,07    PEDER BRO IVERSEN   (hyggespreder)
HUL 12  1,68    JENS PEDER JESPERSEN   (portvin)
HUL 18    INGEN HOLE IN ONE
 
Hul 5 i andet slag:
1,42    OVE CHRISTENSEN   (bolde)
 
Mest lige drive på hul 7:
17 CM    NOAH JUUL   (thermo krus)