vis-nyhed

« Tilbage

24 spillede med en ven

Skrevet d. 12/08-2018 af: Af Jette Bentsen

Onsdag aften holdt Dejbjerg Golf Klub for tredje gang i år arrangementet Spil golf med en ven.
Det blev en rigtig hyggelig aften med en fantastisk stemning. Der blev grinet, pjattet, smilet og kommenteret både på det, som gik godt - og det som gik knap så godt.
12 af klubbens medlemmer havde taget en ven med, altså var der 24 glade spillere på banen på en dejlig sommeraften.
Der blev spillet greensome på hul 1-9, hvorefter alle mødtes i klubhuset til mad og præmieoverrækkelse.

Torben Madsen vandt det prøvemedlemskab, som var sat på højkant.

Klubben takker for en god aften - og siger tak til de medlemmer, som tog deres venner med ud og opleve, hvad det er, vi går og laver derude i Dejbjerg.
Onsdag fik klubben fire nye prøvemedlemmer. Dermed har klubben fået 49 begyndere på et prøvemedlemskab i denne sæson, oplyser begynderudvalget.