vis-nyhed

« Tilbage

Bestyrelsesmødet den 13. januar 2011

Skrevet d. 13/01-2011 af: Hanne Häggqvist

 Resumé fra bestyrelsesmødet, den 13. januar 2011 – Dejbjerg Golf Klub. 

 

1. Godkendelse af referater fra 15. november og 24. november, samt det konstituerende bestyrelsesmøde. 

 

Referaterne blev godkendt uden kommentarer. 

2. Orientering ved formand og sekretær. 

 

Møde med Erfagruppe i Hammel – Formanden deltog fra DGK i mødet med ”50 kr´s klubben” - samarbejdet fortsætter i 2011. Formanden gjorde opmærksom på, at bl.a. Viborg lejer maskiner ud til andre klubber. 

Møde med Erfagruppe i Struer – Formanden gennemgik regnskabstallene fra klubberne. Dejbjerg ligger i den ”pæne” ende hvad angår næste alle tallene. 

Møde med Ringkøbing-Skjern Kommune – Her blev der gennemgået muligheder for tilskud og muligheder for at søge evt. tilskud i en anlægspulje, hvor vores projekt skal koste min. 200.000 kr., og være finansieret krone til krone. 

Sportsudvalget har sendt brev til Kommunen angående talentpris til Rasmus Kinch. 

DGK har fået en invitation til møde angående Golf Ad Libitum, som er et projekt for 50+ golfspillere. 

Vi har fået en skriftlig bekræftelse på at Ikast / Vejen aftalen fortsætter i 2011. 

Formanden orienterede om forretningsudvalgets behandling af torsdagsherrernes formiddagshold ønske om gunstart. Torsdagsherrerne har lov til at starte, som de har gjort i 2010, dvs. baglæns gunstart og med blokering fra kl. 8.00 – 10.10. 

Forretningsudvalget har sagt ja til at stille banen gratis til rådighed til: Støt Brysterne dag for herrer. 

Hanne H. kontakter Herning Golfklub for at få en greenfee aftale på 100 kr. i rabat. 

3. Orientering fra udvalgene. 

 

Turneringsudvalg – Referat fra sidste møde er udsendt. Nye lokale regler sendes snarest til DGU til godkendelse. 

Baneudvalg – Greenkeeperne skal ifølge overenskomsten omfattes af en sundhedsordning fra 2011. 

Dejbjerg Golf Klub er blevet godkendt til at have 3 grenkeeper elever. Steffan W. Henriksen ansættes som elev fra den 21. marts 2011. 

Handicapudvalg – Intet at bemærke. 

Begynderudvalg – Der skal afholdes møde i udvalget snart. 

PR- og sponsorudvalg – Orientering om - Grib telefonen - projektet i samarbejde med Vestjylland Forsikring. 

Husudvalg – Intet at bemærke. 

Sportsudvalg – Der er afholdt møde i juniorudvalget den 13. januar. Der afholdes snarest møde i eliteudvalget. 

4. Økonomi, info om afgang/tilgang af medlemmer. 

 

Kassereren gennemgik regnskabsopstilling. 

Hanne H. gennemgik nuværende medlemstal kontra budgetterede medlemstal, på bund linjen udviser det det et minus på 37.370 kr. 

 

5. Forpagtning af restaurant for den kommende sæson. 

 

Bettina´s varelager er optalt pr. 31.12.10. Automatkortene afregnes til 25 kr. 

Der har været afholdt møde med evt. nye forpagtere, hvor 3 medlemmer af bestyrelsen deltog. 

Bestyrelsen er enig om at de får tilbuddet om at forpagte restauranten for 5.000 kr. + moms pr. mdr. + elforbrug. Der skal installeres en bimåler til køkkenet og depotet. Man forventer at forpagtningsaftalen kan få virkning fra 1. marts 2011. 

DGK har modtaget yderligere en henvendelse på evt. forpagtning af restauranten. 

6. Evt. kontraktforlængelse med træner. 

 

Klubbens formand gav bestyrelsen en bred orientering fra afholdt møde med Jacob Nordestgaard, samt kommenterede de fremsendte krav/ønsker, der efterfølgende blev drøftet på mødet. 

Der aftales nyt møde med træneren, hvor formand og næstformand deltager. 

7. Kampagnetilbud, flexmedlemskab m.v. 

 

Formanden har udarbejdet et oplæg til et kampagnetilbud, der skal arbejdes videre med. Prisen i oplægget fastholdes i perioden 1. april – 1. juli 2011. 

Kontingentet for flexmedlemskab vil i 2011 være 1.000 kr. 

8. Nyhedsbrev, hjemmeside m.v. 

 

Formanden forelagde for bestyrelsen argumenterne for et nyhedsbrev, der kan lægges på klubbens hjemmeside. 

Klub Nyt – skal det afskaffes på sigt – og lægges på hjemmesiden i form af et Nyhedsbrev ? - der er mange penge at spare ved at afskaffe bladet. 

9. Vedtægter. 

 

Vedtægterne skal revideres. 

10. Eventuelt. 

 

DGK har fået tilbud om at deltage i messer, men takker nej i år. 

Kan der laves en ven/veninde dag på første 9 huller en aften, hvor der er kaninmatch på de sidste 9 huller ?? - Tages med på begynderudvalgsmødet. 

Deadline til næste nummer af Klub Nyt er den 11. februar 2011. 

Hanne H. søger om økonomiske midler til en medlemsundersøgelse ved DGU.