vis-nyhed

« Tilbage

Bestyrelsesmødet den 17. november 2011

Skrevet d. 17/11-2011 af: Hanne Häggqvist

Resumé fra bestyrelsesmødet, den 17. november 2011. 

1. Godkendelse af referat fra bestyrelsesmødet den 14. september 2011. Referatet blev godkendt. 

2. Orientering ved formand og daglig leder. De sidste hængepartier vedr. den kommende generalforsamling blev drøftet og afklaret. Firmagolf og spil med en ven skal vi have op at køre i foråret, for at få det bedste udbytte af det. Ved firmagolf skal vi sikre os, at det ikke er de samme der kommer igen. Spil golf med en ven – kan arrangeres for par. 

 

Firmagolf indbygges i sponsoraftaler. 

Disk. af rabataftaler – Golfhæftet og Teetime kortet. Vi bibeholder de nuværende aftaler. 

Formanden orienterede om medlemssituationen. Klubben mangler medlemmer. 

Baneudvalget skal komme med en prioriteret oversigt over ønskerne til banen. Der vil dog ikke blive iværksat ting i 2011/2012, som påvirker budgettet. 

Formanden orienterede om korrespondance og manglede svar fra Rahbek Fonden. Der er søgt om tilskud fra Carlsbergs Sportsfond, til nye måtter på træningsbanen. Klubben har fået bevilget 15.000 kr. 

Hanne H. orienterede om begrundelse for at ændre punkt 6 i Ordensregler for spil på Dejbjerg Golf Klubs bane. De foreslåede ændringer blev vedtaget. 

3. Orientering om personale/greenkeeper samt forpagter restauranten. Formanden orienterede om, at Hans Jørn holder den 1. februar 2012 og Knud Erik overtager stillingen. Hans Jørn er ansat som konsulent ad hoc. Personalet er reduceret til 5 ansatte. Formanden gav bestyrelsen en redegørelse over seneste afholdt møde med restaurantens forpagter. 

4. Økonomi Kassereren gennemgik det godkendte budget og det reviderede regnskab. Bidragssatsen til Nykredit stiger pr. 1. januar 2012 fra 0,65 til 0,85. 

5. Orientering fra udvalgene: Baneudvalg – Der foretages propoptagning i uge 20 eller 22. Der topdresses greens hver 2. uge. Kaj M. orienterede om banevandring med Jon Colstrup fra HedeDanmark. Vedr. træfældning på hul 1, tages dette op til fornyet overvejelse i foråret 2012. 

 

Begynderudvalget – Der afholdes møde i udvalget mandag den 21. november. 

Bladudvalg – Intet at bemærke. 

Handicapudvalg – Intet at bemærke. 

Husudvalg – Intet at bemærke. 

Juniorudvalg – Intet at bemærke. 

PR- og sponsorudvalg – Møde torsdag den 24. november. Vestjylland Forsikring kommer her til Dejbjerg den 23. november for at afregne efter ”ringe aftenen”. 

Sportsudvalg – Intet at bemærke. 

Turneringsudvalg – Intet at bemærke. 

 

6. Virksomhedsplan – endelig godkendelse. Virksomhedsplanen blev godkendt og underskrevet af bestyrelsen. 

7. Baneudvalg, situationsrapport fra formand/greenkeeper. Rapporten fra oktober der fortsat gældende. 

8. Klub Nyt eller Årsskrift? Bestyrelsen er enig om at det sidste nummer af Klub Nyt er udkommet. PR- og sponsorudvalget samt bladudvalget går sammen om at få annoncer i Årsskrift samt på hjemmesiden. 

9. Dejbjerg hæfte med 10 x greenfee til en rabat pris? Besluttet at det ikke bliver lavet pt. Vi afventer udviklingen. 

10. Eventuelt. Forespørgsel om hvornår der ikke må køres med scooter/bil i vinterperioden. Det er noget som chefgreenkeeperen suverænt afgør, og der tages her hensyn til banens beskaffenhed. Der er ikke nogen præcis fra og til dato. 

 

Disk. af sommergreens kontra vintergreens. 

Else Marie takkede bestyrelsen for 4 gode år med godt samarbejde.