vis-nyhed

« Tilbage

Bunkere rengøres

Skrevet d. 01/07-2018 af: Af Jette Bentsen

I de kommende to uger - uge 27 + uge 28 - vil bunkerne i Dejbjerg Golf Klub igen blive rengjort af Bunkerholdet.

Det er som bekendt en flok kvindelige medlemmer, der er samlet under navnet Bunkerholdet.

Holdvis rengør og trimmer kvinderne de forskellige bunkere, teesteder m.m. på både den lille og den store bane.

Det sker som en hjælp til greenkeeperteamet.

Holdene vil - selvfølgelig - forsøge ikke at være til gene for spillerne på banen.

Efter de to uger skulle banen gerne stå knivskarpt til uge 29, hvor bane og klubhus fyldes med gæster.