vis-nyhed

« Tilbage

Hjælpere søges til uge 29

Skrevet d. 12/06-2019 af: Af Jette Bentsen

De seneste to år har Dejbjerg Golf Klub haft stor succes med 50 kroners greenfee i uge 29. Takket være mange gæster - men ikke mindst også på grund af en stor indsats fra mange frivillige.
Og det tegner også godt for uge 29 i år. I skrivende stund er der allerede 750-800 gæster, der har reserveret tid i perioden fra mandag 15. til søndag 21. juli.
 
Derfor har klubben brug for hjælp i ugens løb - dels frivillige til udlevering af scorekort og modtagelse af betaling i klubhuset, dels frivillige til at passe en container fra Backtee og dels frivillige til at starte de mange greenfee-gæster.
De frivillige, der i forvejen har aftaler om baneservice, hjælp i shoppen og restauranten bedes respektere disse. Så hjælpere til uge 29 er ekstra opgaver.
 
Sidst år blev vagterne opdelt i fire timers vagter. Det sker igen i år.
Hvis du er interesseret i at hjælpe i uge 29, vil klubben gerne høre fra dig.
Interesserede kan maile til kasserer Hans Peter Ø. Mikkelsen på mail: hpmikkel@post10.tele.dk
 Oplys gerne hvornår og hviken "vagt", du kan tage.
Hans Peter skal have besked senest søndag 30. juni.
Der vil være planlægnings- og informationsmøde onsdag 3. juli klokken 19.00 i klubhuset.