vis-nyhed

« Tilbage

Rengøring af bunkerne

Skrevet d. 30/06-2019 af: Af Jette Bentsen

I ugerne 27 og 28 - de første 14 dage af juli - vil bunkerne i Dejbjerg Golf Klub igen blive rengjort af Bunkerholdet. Så også bunkerne kan stå helt skarpe til uge 29, hvor det vælter ind med greenfeespillere i vores klub.

Det er som bekendt en stor flok af kvindelige medlemmer, der er samlet under navnet Bunkerholdet. Tre gange i sæsonen rengør og trimmer kvinderne holdvis de forskellige bunkere, teesteder m.m. - både på den lille og den store bane. Det sker som en hjælp til greenkeeperteamet.

Holdene vil - naturligvis - forsøge at være mindst muligt til gene for spillere på banen. Og så håber vi - selvfølgelig - at spillerne også tager hensyn til de frivillige, imens de fjerner ukrudt m.m.