vis-nyhed

« Tilbage

Tak for en forrygende uge 29

Skrevet d. 19/07-2020 af: Af bestyrelsen

 

Som I jo nok har bemærket, så har Dejbjerg Golf Klub haft en del gæster i den forgangne uge - uge 29. Ikke færre end 1250 meget glade og velfornøjede gæster har besøgt vores bane og vores cafe.

Roserne er skyllet ned over klubben i ugens løb.
Nedenfor ses mails, som klubben har modtaget fra greenfee-gæster, der har været på visit:

Hej. Vi havde en fantastisk golfrunde ved jer forleden, vi blev næsten båret på hænder hele vejen rundt, vi kommer snart igen, også til fuld pris... Golfere fra Odder

Hej. Vi siger tak for en rigtig dejlig dag i går på jeres fantastiske bane. Den er utrolig flot og meget velholdt. Den kan I godt være stolte af. Og meget venlige folk, der tog godt imod os. Dog kneb det lidt med scoren, men det er jo ikke banens skyld. Vi kommer helt sikkert igen.

Vi fik en enestående dejlig positiv, glad og hjælpsom modtagelse. Tusind tak. Jeres bane står snorlige. Alt perfekt. Lækre hurtige greens. Flot flot. Og så den skønne omkringliggende vestjyske natur!! Køkkenet serverede 4 lækre stjernekastere efter runden Sammen med køligt velskænket fadøl.

 

Men en succes som denne kommer jo ikke af sig selv, så der skal lyde en kæmpe tak til greenkeeper-staben for en meget flot bane - vores daglige leder for meget højt serviceniveau - og cafeen for rigtig god mad.

En speciel tak skal lyde til alle de frivillige, som har givet en hånd med. Uden jeres hjælp var klubben ikke i kommet i mål med denne succes.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen