vis-nyhed

« Tilbage

Tank brændstof med omtanke - husk på golfklubben

Skrevet d. 30/08-2020 af: Af Jette Bentsen

 

De fleste af os ved det godt. Hvis man har et OK Benzinkort, kan man støtte sin lokale idrætsforening.
Og dermed også Dejbjerg Golf Klub.

Men har du fået et kort?
Eller husket at få Dejbjerg Golf Klub udpeget som klubben, du støtter?

Golfklubben har i skrivende stund omkring 60 aktive OK-kort, som klubben får 5 øre per liter brændstof fra, når der tankes.
Det gav sidste år omkring 4300 kroner i støtte fra OK-
Men der må være basis for, at vi får flere med på vognen.

Det er nemt at bestille et kort på OK-hjemmesiden ok.dk
Lige som man også der - hvis man har et kort i forvejen - kan skifte en klub, man støtter, ud med en anden.

Hvis det hele driller, kan du spørge på klub-kontoret, så bliver du hjulpet på vej.

OK har tillige - her i disse corona-tider - iværksat en kampagne "Usædvanlige tider kræver usædvanligt gode nyheder", hvor OK har besluttet at give 30 procent ekstra i sponsorstøtte til alle de klubber, der har en benzinkort-aftale med OK.

Den ekstra-aftale løber fra juni 2020 til maj 2021. Så der er ekstra god grund til at få fat i det Ok benzinkort nu - hvis du endnu ikke har fået gjort det ...