Efter begynderforløbet er du klar til

Begynderturneringer

Begynder Tee40 og Onsdagsturnering

Når du har gennemført begynderforløbet, er du klar til at spille Onsdagsturnering og Tee40 turnering. Der spilles fra Tee 36 og 40.

Onsdage gennem sæsonen mødes nye spillere og andre spillere til en hyggeaften, hvor der er mulighed for at spille på 18 huls banen. Der spilles 9 huller, skiftevis hul 1-9 og 10-18.

Adgangskrav: Klik her

Du kan tilmelde dig Tee40, som er gratis, og som primært henvender sig til helt nye spillere med handicap 48-54.
Du kan også tilmelde dig til Onsdagsturneringen, som er for alle og koster 40 kr.
Damer spiller fra Tee 49 og herrer fra Tee 53.
Det anbefales, at du til Onsdagsturneringen er lidt øvet for at få den bedste oplevelse.

Turneringsoversigt med dato, starttid og hvilke huller, der spilles den pågældende aften, kan ses i Golfbox. Starttidspunktet ændres i løbet af sæsonen.

Husk at komme i god tid, så du kan melde din ankomst ved turneringslederen og nå at udskrive dit scorekort, inden vi mødes på puttingbanen 15 minutter før start.

Vi står klar til at hjælpe dig med udskrift af scorekort - du skal bare have dit medlemsnummer og dit password til Golfbox med.

Tilmelding og betaling af matchfee sker i Golfbox senest kl. 18.00 mandagen før turneringen. 

Om onsdagen lægger vi vægt på at skabe udvikling i rutine og viden om spillet på banen. Det er her en god idé at rådføre sig med begynderudvalget eller din træner om, hvilken turnering du skal tilmelde dig, så du får den bedste oplevelse. Det hænger meget sammen med, hvor langt du som spiller er nået i din udvikling. Det skal være sjovt at komme på banen.

Aftenen afsluttes for alle i klubhuset med fælles samvær, regelorienteringer og præmieoverrækkelse. Der kan bestilles mad ved tilmelding, som vi spiser, når turneringen er afsluttet.