Se resultater for de forskellige grupper

Eliten

Dejbjerg Golf Klub - Elitehold

Elitesatsning i Dejbjerg Golf Klub

Dejbjerg Golf Klub har en stærk tradition for at udvikle dygtige golfspillere, som har forfulgt professionelle karrierer – både som spillere og trænere. Kigger man rundt på danmarkskortet, er vi stolte af at se tidligere Dejbjerg-spillere repræsenteret over hele landet gennem de seneste 25 år. Det er en bemærkelsesværdig præstation for en ”lille” vestjysk klub.

Som den største golfklub i kommunen og lokalområdet ønsker vi, at vores position også skal afspejles i vores arbejde med elite- og talentudvikling. Vores ambition er derfor at skabe de bedste rammer for at udvikle og fastholde egne talenter samt tiltrække nye spillere til klubben – alt sammen med det formål at styrke vores sportslige profil og fortsat sikre et stærkt sammenhold i klubben.

Målet er, at klubbens bedste herrehold igen skal spille i 2. division i sæsonen 2030. Pr. sæson 2026 spiller vores bedste herrehold i 4. division. Derudover har klubben et herrehold i kvalifikationsrækken, et seniorhold i 2. division samt veteran- og superveteranhold, begge i kvalifikationsrækkerne.

Følg os på Facebook 

 https://www.facebook.com/groups/667486909310418 

https://www.golf.dk/danmarksturneringen