Baneudvalgsmøde - Referat.
Mødet blev afholdt med deltagelse af Peder Bro Iversen (PBI), Karl Ole Nørgaard (KON), Aage Daugaard (AAD), Anne Mette Obling (AMO), Jeanette Kirkegaard (JK) og Flemming Graversen (FG). Claus H. Christensen (CHC) havde meldt afbud.
1. Nyt fra greenkeeperne
Tobias blev ansat den 1. maj som sæsonmedarbejder.
2. Aktiviteter i foråret og sommeren
Der blev orienteret om flere drifts- og vedligeholdelsesopgaver i løbet af foråret og sommeren. Vandingsanlægget har været utæt fire gange, og der er etableret et nyt styringssystem til anlægget. Derudover er der taget propper op på greens, investeret i en kædegraver til nedgravning af kabler og dræn, sået teestedet på hul 16 til samt repareret stien fra hul 7 til hul 8.
3. Robotter og fremtidig klipning
Udvalget er meget tilfreds med de nuværende robotter og håber på indkøb af flere robotter i 2027. Alle robotter serviceres, og knivene skiftes mindst én gang om ugen. Der er lavet forsøg med klipning af teesteder med robotter, og til næste år skal der klippes mere rough. I 2027 planlægges desuden forsøg med en første klipning omkring fairway på cirka 2,5 meter, som skal fungere som en mellemting mellem fairway og semirough.
4. Hul 6 – høje træer
Skovfogeden vil gerne komme med forslag til fremtidig beskæring af de høje træer ved hul 6.
5. Hul 10 – træer i fairway og venstre side
Det blev besluttet, at der ikke foretages ændringer ved de to træer i fairway, venstre side (straffeområdet) gøres mere jævnt så der i fremtiden kan klippes med robot.
6. Hul 15 – slugten og vision for området
Skovfogeden vil gerne komme med forslag til fremtidig beskæring af området ved slugten på hul 15 som en del af den langsigtede vision for området.
7. Hul 16 – sidste halvdel af green
Det blev drøftet, at der gennem de seneste 4-5 år er afprøvet flere løsninger på den høje del af 16. green, men at underlaget fortsat er for dårligt. Derfor vurderes det nødvendigt at anlægge den sidste halvdel efter samme princip som det område, der blev lavet for seks år siden.
8. Drivingrange – fremtidsplaner
Bestyrelsen har nedsat en gruppe, som skal udarbejde en fremtidig plan for udviklingen af drivingrangen.
9. Diverse
Under diverse blev der drøftet ønsker til puttingområdet og indspilsområdet. Der ønskes etablering af et jævnt område på puttingbanen. På indspilsområdet ønskes et jævnt område samt et område med rough på et bakket terræn, hvor der kan trænes slag på skråt leje.
Baneudvalget
