Frivillige til uge 29
Kære medlemmer
Igen i år har vi billig-greenfee-uge i uge 29, hvor der forventes at komme mange gæster.
Vi håber derfor, at der igen i år er mange af klubbens medlemmer, som har lyst og mulighed for at hjælpe til i løbet af ugen. Din hjælp gør en kæmpe forskel.
Nedenfor er der skitseret hvilke type af opgaver, som der spørges om hjælp til.
Shoppen / modtagelse af gæster.
Her har du mulighed for at hjælpe gæsterne med at tjekke ind ved ankomst til probox + bestilling af mad ved ankomst. Opgaven foregår sammen med Simon på kontoret.
Starter i starterhuset
Ved denne post får du mulighed for at sende gæsterne godt afsted på banen. Du står ved starterhuset. Her får du udleveret et informationsark, hvoraf du kan informere gæsterne lidt om banen mm., inden de går ud - og sende dem godt afsted.
Caféen
Opgaven i Caféen går ud på at servicere gæsterne i forbindelse med mad før eller efter en runde golf.
Pølsevogn
Som et nyt tiltag i år kommer der til at stå en Pølsevogn ved hul 8. Her har vi brug for frivillige, som i løbet af ugen kan stå i vognen.
Hvis du har mulighed for at hjælpe i forhold til ovenstående så skriv gerne til kontor@dejbjerggk.dk eller kom forbi kontoret.
