
Nyhedsbrev
Kære medlemmer
Tiden går stærkt og efteråret nærmer sig med hastige skridt. Vi nyder det flotte vejr, som vi her i starten af efteråret har fået.
1. De Frivilliges Dag
I søndags d. 28 september afholdte vi matchen "De Frivilliges Dag", som indebar spil på 18 hulsbanen, spisning og taler om aftenen. En festdag hvor det frivillige fællesskab i klubben blev fejret. En kæmpestor tak for indsatsten til alle jer som hjælper til i klubben på den ene eller den anden måde. Vi takker også Go-Energi og RAH - Handel for flotte præmier til matchen.
Er man frivillig i klubben, og havde man ikke mulighed for at deltage den 28 september - så kan der, som tak for indsatsen, afhentes de sidste greenfee-billetter på kontoret. Det er først til mølle.
2. Sponsordag
Fredag d. 12 september havde vi den årlige sponsordag i klubben. En festlig dag i klubben med mange deltagere. Dagen startede med en turnering på 18 hulsbanen. Efterfølgende var der vinsmagning ved Wine&Fun og god mad var leveret fra Restaurant Pakhuset i Skjern. Vi takker alle vores sponsorer for støtten.
3. Åbningstider efterår og vinter
Fra og med uge 42 er åbningstiderne ved Kontor og Shop følgende:
Tirsdag og Torsdag: 09.00 - 14.00
I uge 42 er kontoret lukket. Shoppen vil være åben tirsdag og torsdag fra 9-14.
I vinterhalvåret kan der bookes Simulator-lektioner ved Klubbens Pro-træner tirsdag, onsdag og torsdag i tidsrummet 10.00 - 17.00.
Caféen er åben efter aftale.
4. NYT TRACKMAN - SIMULATOR-STUDIE
Igen i år bliver det muligt henover vinteren at benytte sig af klubbens Trackman-Simulator. Vi glæder os til at kunne vise jer vores nye Trackman-Simulator-Studie - som der i dette øjeblik arbejdes på at blive gjort færdig. Det bliver rigtig godt - så I kan godt glæde jer. Info vedr. åbning mere kommer senere.
5. Firkløver
Køb firkløver medlemskab og få 7 ekstra hjemmebaner i hele 2026 for kun 900 kr. Kan købes fra 1. oktober og gælder resten af 2025 med + 2026. Kontakt kontoret, hvis du gerne vil have Firkløver.
Har du Firkløver her i 2025 - men ønsker ikke at fortsætte i 2026 - så husk at give besked til kontoret senest 14 november.
Har du Firkløver i 2025 og vil gerne fortsætte i 2026 - så bliver det automatisk fornyet i 2026.
6. Nedslagsmærker
Vi har på det seneste oplevet mange nedslagsmærker på greens, som ikke er blevet rettet op. Tak, om vi vil hjælpe hinanden med at rette de nedslagsmærker op, som vi ser - så vi på den måde passer godt på vores greens.