REMA 1000 CHALLENGE
Er vi Danmarks skarpeste fra 100 meter?
Vi inviterer alle vores medlemmer – juniorer, voksne og seniorer – til at deltage i REMA 1000 Challenge, Dansk Golf Unions landsdækkende konkurrence, hvor præcision fra 100 meter er nøglen til succes.
Alle kan være med, uanset alder og handicap. Det handler om fællesskab, sjov og om at vise, hvor stærk vores klub er!
Sådan fungerer konkurrencen
Hver deltager får 3 slag fra præcis 100 meter mod et flag på green. Det bedste slag tæller – og giver point efter, hvor tæt bolden ligger på hullet:
Hole‑in‑one: 100 point
1,00 meter: 99 point
1,50 meter: 98,50 point
2,35 meter: 97,65 point … og så fremdeles (point falder med 1 pr. meter og 0,01 pr. cm).
Klubkonkurrencen
Det er klubbens 10 bedste scores, der tæller. Den klub i Danmark med den højeste samlede score vinder billet til Danish Golf Championship:
50 billetter
25 billetter
10 billetter
Individuel vinder
Vi kårer også en Closest to the Pin‑vinder i klubben der modtager en præmie.
⭐ Junior‑specialpræmie
Klubbens bedste junior kvalificerer sig til en Trackman‑finale på samme hul som ved Danish Golf Championship. De bedste herfra får en helt unik oplevelse: At spille mod de professionelle stjerner på High 5‑hullet på Great Northern til Danish Golf Championship!
Hvor og Hvornår
15. juni kl. 16:30 – 19:00 på Par3‑banens hul 1.
Tilmelding
Der er ingen tilmelding. Man kommer bare forbi i det nævnte tidsrum, hvis man ønsker at deltage — eller bare er nysgerrig på at se, hvad det går ud på.
