Forældre og kommunikation

Forældre og komunikation

 

Som forældre, ikke mindst "nye" forældre til en juniorspiller i Dejbjerg Golf Klub, kan det være svært at overskue, hvad man egentlig skal gøre, og hvad der forventes af forældrene.

På baggrund af dette har vi lavet en oversigt, der gerne skulle hjælpe forældrene godt på vej, og dermed sikre et godt samarbejde klub og forældre imellem.

I forbindelse med træningen forventes det, at forældrene
- sørger for, at juniorerne møder til træning 15 minutter før træningsstart. Dermed er der tid til at finde udstyr og finde træningsstedet (driving range,
indspilsgreen m.m.), så man er klar til træning 10 minutter før træningen starter.
- sørger for, at junioerne har det nødvendige golfudstyr. Jacob rådgiver gerne om udstyr.
- engang i mellem er tilstede til træning. Træneren vil løbende give vejledning og instrukser til spillerne, og her kan forældrene hjælpe børnene med at forstå og
forklare, hvad der skal ske. Det er ikke en forudsætning, at forældrene selv er golfspillere (specielt nybegynder).

I forbindelse med turneringer forventes det, at forældrene sørger for
- at juniorerne møder som aftalt til turneringer i god tid og med udstyret i orden. Mange turneringer afholdes andre steder end Dejbjerg, og her baserer klubben sig
på, at forældrene selv sørger for at køre deres børn til spillestedet. Forældrene sørger selv for at aftale indbyrdes omkring fælles kørsel.
- møder op til turneringer - i hvert fald en gang i mellem. De fleste børn kan godt li', at deres forældre er med ud til turneringer, men derudover ønsker vi også at
skabe et netværk på tværs af forældrene.
- hjælper til når klubben selv står som arrangør.

I forbindelse med sociale aktiviteter forventes det, at forældrene
- deltager sammen med juniorerne, når de er inviteret med, f.eks. i forbindelse med opstartsmøde, afslutningsturneringen, specielle turneringer m.m. Det er ikke en
forudsætning, at forældrene selv er golfspillere, men det at forældrene deltager og på den måde lærer golfspillet at kende, vil øge juniorernes glæde ved spillet.
- sørger for, at juniorerne deltager i så mange sociale aktiviteter som muligt i golfklubben. Golf kan være et "ego-spil", men det ønsker vi bestemt ikke at fremme.
Tværtimod ønsker vi, at juniorerne kan lære hinanden at kende, også udenfor banen. Det giver langt større glæde til såvel træning som turneringer, ligesom det
resulterer i nogle gladere børn.
- i det omfang det er muligt, at tilbyde sin hjælp til aktiviteterne i klubben. Det kan f.eks. være kørsel til turnering, praktisk hjælp omkring træning, lørdagsmatch,
juniorlejr m.m.

I øvrigt forventes det, at forældrene
- holder sig orienteret om juniorernes aktiviteter. Det være sig såvel træning, turnering og sociale aktiviteter. Det kan foregå enten ved at man holder øje med
juniorernes opslagstavle i kælderen, hvor diverse informationer, invitationer og tilmeldinger hænger og sørger for at jeres mail-adresse er oplyst juniorafdelingen,
idet alt kommunikation foregår via mail. Det er fint at juniorerne oplyser deres egne mailadresser, men hvis I på forhånd ved at mailen ikke bliver tjekket jævnligt er
det en god ide at vi også har jeres mail adresse.

Det er vigtigt med denne opbakning, da det ellers ikke kan lade sig gøre at opretholde et fornuftigt aktivitetsniveau. Juniorudvalget lægger en del arbejde i at tilbyde nogle attraktive rammer, herefter er det op til juniorerne selv og deres forældre at bakke op og bidrage i forhold til det ambitionsniveau, man selv ønsker at forfølge. Juniorudvalget er ikke ansvarlig denne henseende.