vis nyhed baneudvalg

« Tilbage

Information omkring banen

Skrevet d. 17/06-2015 af: Johnny Streit

Torsdag den 11. juni var baneudvalget på banevandring, sammen med vores greenkeeper.  

 

Hele 18 huls banen og pay & play banen blev set igennem og diskuteret.

 

Udvalgets holdning var, at roughen var blevet for kraftig, og at der var kommet rough i områder, hvor det tidligere var semirough. Semiroughen er også kraftigere end tidligere.

 

Under de forhold bliver der brugt for lang tid på at lede efter bolde og dermed forsinkelse af spillet.

 

Baneudvalget vil gerne have, at det er en god oplevelse at spille i Dejbjerg Golf Klub. Der vil derfor blive ændret på klippehøjden af semirough, og rougen bliver tyndet ud.  Nogle områder, som har fået lov til at gro til som udklippet rough, vil igen blive klippet som semirough.

 

Rough problemet skyldes 3 forhold:

-       Rationalisering af klippe linjer og klippe tid.

-       Underbemanding på greenkeepergården.

-       Meget voldsom vækst i græsset.

 

Banen tilstand er nu der hvor vi vil have den. Greens er lige blevet vertikalskåret og topdresset og er jævne og forholdsvis hurtige. Der er stadig områder på fairways, hvor der er lidt for mange huller grundet dårlig vækst.

Vores nye teesteder er etableret og bliver taget i brug, når de er klar.

 

Personale situationen  er nu tilbage på normalt niveau. Vi har overtaget en voksenlærling Flemming Graversen som kommer fra Randers Golfklub. Leif Simonsen er ansat som smed/greenkeeper, og Jens Hasager Kirk er ansat midlertidigt som ekstra hjælp til den daglige klipning.

 

Se referatet fra mødet på vores hjemmeside her!

 

 

Med venlig hilsen

Baneudvalget

Jens Peder Jespersen