vis-nyhed

« Tilbage

Hole in one til Elsa

Skrevet d. 20/05-2023 af: Af Jette Bentsen

 

Tirsdag 2. maj blev en særlig dejlig golfdag for Elsa Eg Hvelplund.
Klokken 14.20 slog hun ud sammen med to andre eftermiddagspiger, og fire timer senere havde hun lavet hole in one.

Da de tre kvinder - Elsa Eg Hvelplund, Jytte W. Hansen og Anna Kirstine Vestergaard - nåede til hul 18, havde Elsa spillet en glimrende runde.
Men den blev pludselig endnu bedre ...

Det forlyder, at Jytte slog først. Men slaget blev for kort.
Elsa valgte derfor et andet jern end egentlig tænkt, og slog sit slag
På teestedet var der usikkerhed og uenighed.
Hvor endte Elsas bold?

Da trekløveret kom på green, stod det fast.
Bolden lå i hullet, og Else havde lavet hole in one.

Hun fik selvfølgelig en flaske whisky for sin hole in one.
Og i øvrigt 41 point for sin runde.

Tillykke til Elsa!