vis-nyhed

« Tilbage

Husk Golfens Dag på søndag

Skrevet d. 19/04-2021 af: Af Jette Bentsen

 

Lige meget om du er høj eller lav, ung eller gammel, mand eller kvinde eller alene eller ej, så er du inviteret til Golfens Dag søndag 25. april i Dejbjerg Golf Klub.

Golf er for alle - og for mange bliver golf til livslang kærlighed.

Golfens Dag er gratis for alle besøgende. Det eneste du skal medbringe er godt humør, tøj og sko til vejret.

Klubben sørger for både udstyr, træner og frivillige, der står klar på dagen, så interesserede kan få en god introduktion til golfsporten. 
Klubben sørger samtidig for, at gæsterne på intet tidspunkt vil føle sig overset på dagen.

Man vil få rig mulighed for at prøve golfsporten af - og stille alle de spørgsmål, man måtte have til, hvordan man kommer godt i gang som begynder i Dejbjerg Golf Klub.

Golfens Dag foregår søndag 25. april mellem klokken 10.00 og 13.00.

Dejbjerg Golf Klub glæder sig til at tage imod på dagen.