vis-nyhed

« Tilbage

Kommunens bedste er kåret

Skrevet d. 09/09-2018 af:

Landbobanken Golf Cup 2018 - også kaldet kommunemesterskaberne - løb af stablen i den forgangne weekend.

Der deltog 86 spillere i tre rækker fra hele kommunen, og det er det største antal spillere i mange år.

Lørdag blev der spillet på Holmsland Klit-banen - søndag på Dejbjerg Golf Klubs bane. I løbet af de to dage blev spillerne udsat for næsten alt det vejrlig, som Vestjylland kan præstere.

Lørdag formiddag begyndte spillet på Holmsland klit-banen i Søndervig i silende regn og en hel del blæst. Lidt senere på dagen stilnede regnen af, men så tog vinden til og gjorde forholdene vanskelige for spillerne.

Søndag formiddag blev der spillet på Dejbjerg Golf Klubs bane, og her oplevede spillerne igen regn - men matchen sluttede i strålende vejr med solskin.

Vejrliget til trods blev der scoret fint.

I A rækken, hvor der blev spillet slagspil, vandt Peder Bro Iversen med 147 slag netto (71 - 76). 2. pladsen gik til Jens Peder Jespersen med 149 slag netto (77-72), mens 3. pladsen gik til Kaj Gynthe Nielsen med 151 slag netto (78-73).

I B rækken blev der spillet stableford, og her vandt Claus Pliniussen med 67 point (33-34). 2. pladsen gik til Heidi Bro Iversen med 65 point (30-35), mens 3. pladsen gik til Morten Frederiksen med 64 point (36-28)

I C rækken blev der også spillet stableford, og her vandt Thomas Pagaard med 64 point (27 - 37), 2. pladsen gik til Ronald Christensen med 51 point (25-26), og trediepladsen gik til Svend Mulbjerg med 49 point ( 25-24)

Sponsoren Ringkøbing Landbobank havde sørget for nogle rigtige fine præmier, og disse blev uddelt af Ringkøbing-Skjerns borgmester, Hans Østergaard.

Alle præmievindere i de tre rækker blev fotograferet foran klubhuset i Dejbjerg med deres præmier, som sponsoren Ringkøbing Landbobank havde sørget for. Yderst til højre ses Landbobankens markedschef Klaus Gamst.


Lige som vinderne i de tre rækker fik overrakt deres præmier af borgmester Hans Østergaard.