vis-nyhed

« Tilbage

Mr Thomsen Early Riser

Skrevet d. 12/07-2020 af:


Morgenstund har guld i mund ….

Søndag den 28. juni så 38 morgenfriske golfspillere ingen grund til at ligge og snue morgenen væk. I stedet var de stået meget tidligt op, nærmest midt om natten, for at være klar i Dejbjerg Golfklub til at slå ud kl. 5.30 i den traditionsrige Early Riser-turnering, som er sponseret af Mr Thomsen, Skjern.

De blev belønnet med dejligt vejr og en bane, der virkelig står flot i Dejbjerg lige nu!

Det kunne også ses på resultaterne, hvor flere spillere skal reguleres ned i handicap.

Vinderne blev derudover belønnet med flotte præmier fra Mr Thomsen:

A-rækken 1. plads Per Strandbygaard, 67 slag netto

A-rækken 2. plads Per Korshøj, 68 slag netto

B-rækken 1. plads Søren Pedersen, 38 point

B-rækken 2. plads Knud Stenbæk Nielsen, 37 point

C-rækken 1. plads Karl Erik Christiansen, 32 point

C-rækken 2. plads Solveig Mahler, 31 point

Nærmest flaget hul 3 Karsten Knak, 2,65 m

Nærmest flaget hul 18   Victor Knak Ostersen, 3,32 m

Nærmest flaget hul 12 Lone Wulff Larsen, 2,46 m.


På billedet ses de glade vindere sammen med turneringsleder Jens Peder Jespersen.

Mon ikke flere spillere melder sig til turneringen næste år, hvor den forhåbentlig ikke rammes af frafald på grund af forsinkede konfirmationer, studentergilder mv. Når først man er kommet ud af sengen, er det en fantastisk dag, hvor man efter runden spiser en veltillavet brunch i klubbens café. Og så er der jo stadig tid til en lille morfar, når man kommer hjem.