vis-nyhed

« Tilbage

Oprykning til 2. division og finalesejr i regionsgolf på samme dag

Skrevet d. 11/09-2021 af: Af Jette Bentsen

 
Som det ses i opslaget med en video på klubbens Facebook-side rykkede klubbens herrer fra 3. division til 2. division i dag.
Efter at have vundet sin 3. divisions-pulje i løbet af sæsonen kom oprykningen i hus i oprykningsspil mod Stensballegaard. Værter var Golfklubben Hvide Klit ved Bunken, syd for Skagen.
Dejbjerg vandt 6,5 - 5,5. På holdet til dagens oprykningsspil var Thomas Simonsen, Anders Ulriksen, Rasmus Kinch, Mads Kolby, Lars Wejrup, Emil Vassard og Peder Bro Iversen.
 
Som om en oprykning ikke var nok, så har Dejbjergs hold i regionsgolf Veteran B i dag spillet jysk/fynsk finale mod Lemvig Golfklub. Værter var Mollerup Golf Club.
Sejren lød på 7-4. På vinderholdet var: Bent Bjerg Jacobsen, Aage Daugaard, Dan Lind Hansen, Jytte W. Hansen, Helle Bugge og Mads Astrup.
For vinder-holdet venter nu en landsfinale, der skal spilles lørdag 25. september klokken 10.00 hos Langesø Golf, lige nord for Odense.
Modstander i landsfinalen er Kalundborg.