vis-nyhed

« Tilbage

Spil med tempo: Kampagne i uge 36 + 37

Skrevet d. 02/09-2018 af: Af Jette Bentsen

Spil med Tempo er Dansk Golf Unions kampagne, der kører i uge 36 + 37.

Spiltempoet har nemlig været et diskussionsemne i lang tid. Og med kampagnen tager golfunionen overskuelige og praktiske forslag i brug.

I Dejbjerg Golf Klub bakker vi op om kampagnen, for også i det vestjyske kunne vi blive bedre til tempo i spillet.

For selv om golf er en sport, der af natur tager længere tid at spille end mange andre sportsgrene, så føler en stor andel af golfspillere at golfrunder tager for lang tid, og at dette har en negativ indflydelse på deres glæde ved golfsporten.

Vi kan alle hjælpe med, at det hele kommer til at gå lidt hurtigere med få ændringer i vores adfærd på banen.

Dansk Golf Unioen har udvalgt 6 gode råd til at spare tid på banen, som du kan læse herunder. 

Mon ikke der var et sted, hvor du selv kunne være lidt hurtigere?

HUSK AT AFTALE INDEN RUNDEN

Aftal at I spiller “ready golf” og lukker hurtigere spillere igennem eller hvis I skal lede.
Spil fra et teested længere fremme.


HUSK AT GÅ I ET RASK TEMPO

Gå hurtigt frem til din bold, når det er sikkert, og forlad greenen, så snart I er færdige.


HUSK AT SPILLE READY GOLF

Slå, når du er klar og det er sikkert.
Afstem inden med de øvrige spillere at det er ok.
Slå først og led derefter efter andres bolde.


HUSK AT FORBEREDE DIG, MENS ANDRE SLÅR

Stå ikke og vent på din tur. Udnyt tiden til at måle afstand og vælge jern.
På greenen læser alle puts samtidigt.


HUSK AT AFKORTE DIN SLAGRUTINE

Slå inden 40 sekunder, når det er din tur.
Undgå unødvendige handlinger eller gentagelser.


HUSK AT TÆNKE FREMAD

Placer din bag mod næste teested, og hjælp andre ved for eksempel at rive efter dem i bunkeren.
Skriv scorekort ved næste teested, mens de andre slår ud.

 

God fornøjelse med tempo i spillet!