vis-nyhed

« Tilbage

Danmarks største nærmest pinden-konkurrence: Road to Made in HimmerLand

Skrevet d. 15/05-2021 af: Af Jette Bentsen

 

Som noget nyt har Dejbjerg Golf Klub i år valgt at deltage i Danmarks største nærmest pinden-konkurrence.

Road to Made in HimmerLand er to aktiviteter i én: En nærmest pinden-konkurrence og en indsamling til klubbens juniorarbejde blandt medlemmerne.
Begge aktiviteter understøttes af Made in HimmerLand presented by Freja med flotte præmier.

Faktisk kan du - hvis du er heldig og dygtig - vindere en eksklusiv VIP-billet til dette års turnering, som der i øvrigt slet ikke sælges billetter til.

Nærmest pinden-konkurrence foregår i uge 20 på hul 18. Det vil sige fra mandag 17. maj til søndag 23. maj.

Alle, der i ugens løb spiller banen, kan deltage i konkurrencen, hvor der er flotte præmier på højkant.
Det er gratis at deltage, men det er et krav, at herrer spiller fra tee 58 og damer fra tee 49, at man skal have en spillemakker med som markør, og slaget skal indgå i en normal runde. Tillige skal scorekortet indberettes og godkendes på dagen.

Sådan gør du: Hvis man slår et slag, der er tættere på flaget end dagens hidtil bedste, skal man skrive sig på sedlen ved green.
Den bedste på dagen vinder så en partoutbillet til Made in Himmerland i 2022.
Når ugen er gået, bliver der tillige lodtrækning blandt de 7 dagsvindere. Her løber vinderen med en eksklusiv VIP-billet til dette års udgave af Made in HimmerLand. En billet, der er i høj kurs, da der ikke bliver mulighed for at købe billet til årets turnering.

Alle vindere indrapporteres efterfølgende til Dansk Golf Union, som vil liste alle vinderne med navn, afstand og klub på golf.dk samt videregive information om navn og mailadresse til Made in HimmerLand til brug for udstedelse af billetter.

Klubben opfordrer til at tage billeder og/eller video på hul 18, når man har lavet et godt slag, der kommer med på dagens liste.
Send meget gerne billede og/eller video til kontoret på mail: kontor@dejbjerggk.dk

Hvis du lægger billede eller video op på socialle medier, må du også gerne tagge med #roadtomadeinhimmerland, som er det officielle hashtag for arrangementet. (OBS: Hvis du bruger dette tag, vil det opslag du deler, også kunne bruges af Dansk Golf Union og Made in HimmerLand presented by Freja.)

 Den anden aktivitet handler om indsamling til klubbens juniorarbejde.

Den aktivitet er om muligt endnu vigtigere for klubben. På Golfbox er oprettet en virtuel støtteturnering. Når du tilmelder dig turneringen og betaler tilmeldingsgebyret på 50,00 kroner, så går pengene til klubbens juniorarbejde.
Du kan også vælge at støtte ud over de 50,00 kroner. Her kan du vælge imellem : 25,00 – 50,00 – 100,00 – 150,00 kroner ved tilmeldingen.
Vi kalder det en virtuel turnering, for der spilles ikke efterfølgende en turnering.

Alle medlemmer, der støtter juniorarbejdet med mindst 50 kroner præmieres med en torsdag dagsbillet til Made in HimmerLand presented by Freja til 2022.

Årets udgave af Made in Himmerland spilles 27. - 31. maj

Dejbjerg Golf Klub takker på forhånd for støtten.